Vildt hurtig fødsel på badeværelset på kun 40 minutter

Her får du min Fødsels beretning 👉 En vildt hurtig fødsel, der kun varede i 40 min ….

hindeløsning før min hurtig fødsel
Jeg følte mig kæmpe stor og tung som gravid. I særdeleshed hæmmet af min slemme bækkenløsning

Optakten til den hurtige fødsel på badeværelset

Tirsdag d. 09.02 er jeg til min aftalte jordemoder konsultation. Jeg er 39+0 😉 Vi havde snakket om en mulig igangsættelse, pga min slemme bækkenløsning. Her spørger hun ind til min igangsættelse med sønnike. Med Jamie var mine bækkengener også slemme, men idet jeg var helt moden, blev jeg sat i gang ved at de tog mit vand 40+4 👉 7,5 timer efter første ve, kom han til verden. En relativ hurtig fødsel for en førstegangsfødende. Da hun vurderede det var en god progression, ville hun overveje om jeg kunne blive “relieved from my pain” når vi nåede terminen.

Efter en kort snak med Laura, hopper jeg op på briksen. Mens hun undersøger mig spørger jeg ivrigt til hvordan det står til… Hun beder mig vente til jeg har fået tøj på igen 🤣 Jeg sætter mig i stolen, mens hun kigger på mig. 👉 Du er desværre kun mellem moden. Øhh Hvad for noget? 👉 Du er halvanden fingre åben, men mangler stadig halvanden cm livmoderhals før du er helt moden til at vi kan tage dit vand. Så jeg vil videresende de informationer jeg har til en komité, der skal vurdere om du må sættes igang. Men jeg kan lige lave en hindeløsning og så kan vi fredag se på om du har modnet dig mere, og ellers laver vi en ny hindeløsning der.

Om aftenen kan jeg mærke det hele murrer lidt. Slimproppen går. Yubiii tænker jeg 💪 og googler om det er sikkert fødslen går i gang nu..?. Men så går mine plukveer i sig selv 👎

Fredag d. 12.02 møder jeg op på fødegangen og mener alt det murren må have ført til noget. Men jeg bliver slemt skuffet! Da intet er sket, planlægges der 2 yderligere hindeløsninger før jeg skal sættes i gang torsdag d. 18.02 Efter hindeløsningen kigger den garvede jordemor på mig og siger: Jeg regner ikke med at du går i fødsel lige foreløbig, men du er velkommen til at overraske mig👎

Jordmoren fik ret 😭 Mandag d 15.02 får jeg min 3. Hindeløsning. Samtidig skønnes Zoey til 3 kg… Der er desværre ingen ændring i min modenhed 🤔

Onsdag d. 17.02 møder jeg på fødegangen til min 4. hindeløsning. Jeg er 40+1 og denne gang er jeg ret så nervøs, idet jeg ikke havde mærket liv hele morgenen 😖 Men jordmoren lader vente på sig. Til sidst går jeg op til personalet med min bekymring og får heldigvis med det samme en fødestue.

Jeg får veer…

ve og spark måler inden min hurtig fødsel
Her sidder jeg med Ve og spark måleren

Eftersom jeg ikke har mærket liv, kigger de med det samme på mig. Jeg får en måler rundt om maven, samt og en knap at trykke på, hvis jeg mærker et spark. Så snart alt er sluttet til, kommer der et ordentligt loss lige mod måleren på maven. Sådan tænkte jeg, så er alt jo fint. Men i sådan en situation skal man sidde i mindst 30 min med det på, mens man røvkeder sig 🤣

Hun kommer ind og siger at lige til sidst var Babys hjerterytme forhøjet og normalt skal man så sidde i mindst 30 min med den igen… Jeg himler vist lidt for synligt med øjnene, for jeg får lov at slippe 😂

Denne stue kommer jeg på efter min hurtige fødsel
Tilkoblet alt grej til at måle babys hjerterytme, spark og mulige veer – som jeg ikke har endnu.

Hun undersøger mig og laver en hindeløsning. Desværre er jeg stadig kun mellem moden, med 1,5 cm livmoderhals tilbage. Deraf aftales der, at jeg dagen efter, torsdag, skal møde på fødegangen for at tage en igangsættelsespille. Med det samme frygter jeg om jeg mon også skal ud i vedrop og derfor ikke må føde i badekar, idet jeg elskede badekarret som smertelindring ved Jamies fødsel.

Jeg tager hjem helt skuffet. Og jeg tankerne kredser nervøst om, hvordan det hele ville gå næste dags morgen. Vi pakker det sidste til fødselstasken 👉 I know bedre sent end aldrig…😉 Om aftenen går vi i seng som vi plejer. Og som normalt vågner jeg flere gange om natten pga mine bækken smerter og tissetrang 😀 Pregnancy problems 🤣

Klokken 02:40 går jeg på toilet og skal virkelig skide 💩 Det tager vist et par minutter 😉 På vej tilbage til sengen får jeg en plukve. Jeg vil så gerne bare hurtigt lægge mig ned, men næ nej, manden har imellemtiden taget min hovedpude i brug. Ej det kan han da ikke være bekendt, når jeg bare trænger til at lægge ned, tænker jeg, mens jeg dasker til ham 👊

Han er helt rundt på gulvet, og mens jeg lægger mig ned, spørger han mig: “er du ok?” Jeg svarer ham ikke & pruster lidt… “Har du veer, skat?” Da smerten forsvinder, kigger jeg på ham og siger; nej skat, det er bare en plukve, der niver lidt!”

Jeg smertelindrer i bruseren på badeværelset, og føler jeg skal Presse NU!!! En hurtig fødsel forude?!

Lige i rap kommer der endnu én, og jeg føler, at der er noget der vrider mærkeligt i min halløjsa. Så jeg ligger mig på alle 4, stritter røven godt op i vejret, mens jeg gisper efter vejret som en labrador 🐕 kønt må det ikke have set ud 🤣 men det var ihvertfald det jordemoderen anbefalede, når jeg fik jag dernede, som om noget havde kilet sig fast.

Manden virker til at være helt vågen nu. “Jeg tror jeg ringer til min mor, for dine veer varer ca 1 minuts penge og der er kun 2-3 min imellem de to du lige har haft!” Han får fat i min svigermor, og siger det er nu, og ringer til fødegangen. De vil faktisk gerne have, at vi kører med det samme, da jeg jo fødte relativt hurtigt første gang. Men vi må jo lige vente i 35 min før min svigermor er her… Så derefter lover vi at køre ind til fødegangen…

Manden hjælper mig ud på badeværelset. Her har vi en stor bruseniche med to trappetrin, som jeg kan sidde på, mens jeg holder bruseren hen over min mave. Det varme vand er fantastisk smertelindring 💪 og jeg begynder at drømme om det store badekar de har på fødestuen 😍

Manden går ned og putter autostol, pusletaske osv i bilen og sætter kaffe over til sin mor ☕️ ca 7 min efter jeg er kommet i brusenichen, kalder jeg på ham, for jeg bliver forfærdelig tørstig af at gispe så meget 👉 der er nærmest ingen ophold mellem mine veer. ” skat, kan du ikke lige fylde min vandflaske?”” spørger jeg gispende efter vejret.. “Ej nu føles det som om jeg skal skide igen! 💩 Skat, (gispe, gispe) jeg tror, at jeg skal presse nu!”

Jeg føler, at jeg ikke kan sidde ned på trappetrinnet længere. Det er som om min halløjsa er blevet til et ujævnt bjerg. Så jeg flytter mig til at sidde lidt mod numsen.

Han ringer til jordemoderen:” jeg tror ikke vi når det! Hun føler hun skal presse nu!” Heldigvis fortæller han hende ikke, at hver gang jeg får en ve, udvider mit mellemkød sig, så det buler ud af… For en ting er sikkert. Jeg tør simpelthen ikke føde hjemme alene.

“Vi sender en ambulance. Læg dig ned på gulvet. Du må ikke presse, før de er der!”

Jeg får presse vestorm, ambulancen ankommer og en hurtig fødsel

en hurtig fødsel derhjemme i bruseren
Her føder jeg hende…

Han hjælper mig ned at ligge på fliserne i bruseren. Halvvejs nede går vandet og samtidig kommer al 💩 ud. Jeg lægger mig ned. Han lægger telefonen op på trappetrinnet hen over mit hoved. “Gispe, gispe – ikke presse!” gentager jordemoderen konstant. På et tidspunkt siger hun “husk også at trække vejret almindeligt mellem veerne!” Jamen (gispe, gispe) der er (gispe, gispe) ingen ophold (gispe, gispe) imellem dem! Jeg har presse vestorm! Manden fortæller mig ikke, at han har kunnet se issen i noget tid! Tak skat ❤️ for ikke at gøre mig urolig.

Han holder bruseren hen over min mave med den ene hånd, mens han har et håndklæde i den anden, klar til at gribe vores datter. Jeg gisper i et væk. Uden pauser. Jeg mangler sådan at kunne holde fast i noget! Ved sønnikes fødsel kunne jeg presse blodet ud af min mands hånd under hver ve! Det savner jeg 😂 altså at kunne klemme om noget. Så jeg knytter næverne og når jeg har ekstra lyst til at presse banker jeg lige så stille på væggen af bruseren med min venstre hånd. Det må jo heller ikke larme alt for meget… For sønnike sover i værelset skråt over for. Og at svare på hans spørgsmål omkring det her, magter jeg egentlig ikke lige nu 😉

Det føles som en evighed før ambulancen ankommer! Men i realiteten var det nok “bare” 10-15 min

Da de banker på, råber min mand ” vi er ovenpå!” Redderen kommer ind, og pakker lige så stille sit grej ud. Amen come on makker, kan du ikke se, at jeg trænger til at presse hende ud? tænker jeg

Endelig stiller han sig ved siden af manden, men han siger ikke, du må presse nu… Han spørger pludselig manden om han ikke skal holde bruseren? “Jo det kunne være meget rart, så jeg har begge hænder fri til at tage imod.” Nu gider jeg ikke vente på at få at vide om jeg må presse. Jeg presser bare. 1 stort pres og hovedet er ude. Jeg samler energien og presser 2 gange mere og det føles som om hun bare smutter ud 👉 lidt ligesom en mandel. Det kender du alt til, ik Lillemor?

Men hun skriger ikke og er en lille smule lilla. “Få hende til at skrige,” siger jeg

baby og mor holder i hånd efter en hurtig fødsel
Love at first sight

Vi kommer på sygehuset efter den hurtige fødsel

Redderen løfter hende i benene og gnubber hende på ryggen, mens hun hænger med hovedet nedad. Og så skriger hun 😍😍😍 ” Yes 👍💪tænker jeg

Mens jeg ligger på fliserne i bruseren kommer hun op til mig at ligge. Redderen klemmer navlestrengen 2 steder, og manden klipper den imellem det afklemte stykke. Redderen finder en hvid hue som han prøver at få på hende. Men den er alt for lille 🤣 Så han må få fat i en større, før hun får hue på. Bagefter kommer hun over til ham, for at vi kan gøre klar til at komme på sygehuset.

Manden giver mig en hånd for at komme op at stå, så jeg kan få tøj på. Da jeg kigger på fliserne bliver jeg lidt flov. For der hvor min ryg har lagt er der mast 💩 Så jeg får et hurtigt brusebad, mens manden finder mit tøj frem & tøj til hende. Men de vil bare have hende pakket ind i sølvpapir og håndklæder. Det er først nu at det går op for mig, at jeg har lagt splitterravende nøgen og til fuld skue over for nogle fremmede mænd … så det kan ikke gå stærkt nok med at få tøj på 🤣 😳

For mig er det svært at få underbukser på. Jeg har navlestrengen hængende ud af mig, som går helt ned til jorden. John dillermand vibe 🤣. Så at få den viklet sammen og gemt i trusserne var en bedrift i sig selv. Jeg får kjole på og hopper i mine birkenstock sandaler, da jeg længe ikke har kunne passe nogen former for sko…længe leve for væske i kroppen 💪

Lægen tager mig i hænderne og hjælper mig forsigtigt ned af trapperne. Jeg ryster helt vildt over det hele, og kan slet ikke styre min krop. Udenfor huset vil de have mig til at kravle på en båre. Og da de kører med mig, sætter den sig fast i en flise 🤣 Men afsted kommer vi til sidst. Og da jeg kommer ind i ambulancen kan jeg se, at redderen holder min baby i armene. Gud var det her hun var? tænker jeg. Det havde jeg slet ikke opdaget 😉 de kunne have stjålet min baby uden jeg havde opdaget det, hvis de ville …

De lægger baby Zoey på mit bryst. Redderen går straks i gang med at klemme blodet af i min venstre arm for at lægge et drop. Men efter et par stik må han opgive. I stedet prøver han at lægge droppet i min hånd. Stadig uden success prøver lægen også, men de må opgive. Jeg er ikke til stikke i… Og mig der hader nåle og blod er ikke just glad for alle de mislykkede forsøg…👎 de stopper idet vi holder stille foran sygehuset.

mor og datter efter en hurtig fødsel
Baby Zoey og mig på sygehuset

Der går en alarm!

Manden står foran døren og ind trasker de med mig og Zoey på båren … jordemoderen der tager imod os, siger til min mand:” jeg undrede mig godt nok over hvad du laver til daglig, fordi du var så rolig under alt det her. Lige indtil jeg i journalen kunne læse mig frem til, at du er soldat!” Powerdad 💪💪 Redderen kaldte ham for årets far ❤️👍

Vi kommer ind på samme stue, hvor de formiddagen inden lavede min 4. Hindeløsning. Jeg kravler over på fødebriksen & får trusserne af. Den ene jordemoder presser på min mave, mens en anden jordemoder sidder ved mine fødder med en skål. Jeg presser og ud kommer min moderkage. De undersøger mig, og vurderer, at jeg kun har fået overfladiske rifter, som skal syes. Det er lidt vildt når det hele fra første ve til hun var ude kun har taget 40 minutter! 😍 Det var jo en meget hurtig fødsel!

Der går en alarm & den ene jordemoder tager over, mens den anden går ind ved siden af. Jeg kan høre en kvinde skrige, og tænker, hun er nok ved at presse en unge ud… Da min jordemoder mangler 1 enkelt sting, går hun også over for at hjælpe inde ved siden af. Alt er stille derinde. Morens skrig forsvandt, og der kom ingen babygråd, så jeg bliver lidt bekymret på deres vegne. Jeg venter derfor ret længe på det sidste sting. Min mand er ikke den mest tålmodige, og har mest af alt lyst til at pille ved alt inventar, men i disse corona tider tager han sig sammen ved at trave lidt frem og tilbage i rummet. Baby Zoey ligger på min brystkasse og jeg kan mærke at jeg begynder at ryste og fryse mere end jeg har gjort. Efter ca 45 min sover begge mine ben, som stadig dingler i stigbøjlerne for at blive syet færdig. Derfor beder jeg manden om at finde en ansat, så jeg kan få mine ben ned på noget.

En skuffet Jordemoder

Han hører en mand græde ude på gangen og finder en jordemoder som meget undskyldende får slået briksen ud, benene ned og giver mig en dyne. Jeg siger, at alt er fint, så længe de andre kan få hjælp. Hun smutter igen til dem ved siden af. Senere kommer jordemoderen ind igen. Man kan mærke hun er påvirket og hun undskylder endnu engang. Hun kigger på mig og vurderer at det sidste sting ikke er nødvendig, da det er der moderkagen har siddet fast, og stinget ville genere mere end gavne. Så hun henter morgenmad med et flag, og hold op jeg er sulten 🤣 jeg spiser rub og stub og drikker masser af væske…

Ca efter 2 timer ser manden dem køre væk med manden, mens barnet er i en kuvøse. Ude på gangen står hjertestartere og alle mulige andre maskiner siger han. Det man har brug for når alt er gået galt 💔 Vi hørte på intet tidspunkt babygråd, og jeg blev så ked af det på deres vegne, nu når jeg havde en dejlig pige, der suttede og overskred mit bryst mens vi ventede 💩 Jeg er taknemmelig for Zoey ikke sagde et kvæk under det her, for hvordan mon de andre havde det? Mit håb er at barnet klarer den, idet de kørte væk med barnet…

Nu kommer den anden jordemoder og så skal vi til at veje og undersøge vores bette guldklump, som slet ikke er så bette som skønnet. Hende og jeg er smurt ind i hendes sorte afføring … så ved man sgu den del virker 😂 ved ikke lige hvorfor der er så meget 💩 med i min fødsels beretning, men åbenbart skulle jeg overskide mig selv under fødslen og hun skulle overskide mig og sig selv efter 😂 anyways… jordmoderen ville jo egentlig ikke skønne hende til mere end 3 kg, 4 dage inden fødslen, hvor jeg fortalte hende det nok var helt ved siden af. Det var skisme heldig, for ellers skulle hun have givet kage. Zoey vejer nemlig 4050 g 💪 er 51 cm lang, mens hoved og mave har et omfang på 35 cm. Efter en grundig undersøgelse får manden lov til at vaske Zoey ned fra top til tå mens jeg vasker 💩 af min brystkasse og hopper i lidt tøj.

Bagefter spørger jordemoderen ind til hvornår veerne startede og vi tager os en lille snak om det hele. Til sidst kommer en 3. Jordemoder ind kl 8. Hun hedder Laura og var den der havde haft alle konsultationer med mig op til fødslen. Hun kigger på mig helt skuffet; jeg havde fortalt min mand jeg skulle sætte en igang i dag og få en fødsel, og så føder du bare derhjemme! Jeg spurgte de andre, da jeg mødte om det havde været en rolig nat. De rullede med øjnene og sagde de havde 2 fødsler. Ej har Stephanie født? Ja! Hvem tog imod? Ingen! Hvad???! Ja det klarede manden. Jeg kunne jo ikke nå at cykle derud… Ambulancen ville være hurtigere…” og det er jeg skisme glad for at jeg ikke behøvede vente på 😂 det var jo en hurtig fødsel 😂😂 det var nok at vente det kvarter på en ambulance mens man ikke måtte presse…

Storebror møder Lillesøster

storebror og nyfødt lillesøster
den stolte storebror

Vi kører ligeså stille hjem. I døren møder os min svigermor og Jamie. Han siger:” What???” og kigger nysgerrigt på hende. “Jamie, baby Zoey er født. Hun kom ud af mors mave.” han kigger på hende, så ser han mistroisk på min mave, som jo stadig er stor. “Jamie prøv at mærke på mors mave. Den er blød nu, fordi Zoey er kommet ud.” Man kan se på ham at han ikke lige helt ved om det passer. Men så vil han have at farmand henter den bamse jeg er igang med at hækle til hende. “Sådan 💪” siger han ❤️

Tak fordi du læste med
X
Dorothea

Hvis du vil styrke dit barns sprogudvikling, så læs med her:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.