2 Tips til en nemmere ferie med børn

[indlægget er reklame / en gave]

Har du nogengange hevet dig i håret, over en køretur med dit barn, som bare skriger på bagsædet? Eller savner du en hyggelig aktivitet som samtidig giver læring? Ferie med børn kan være nok så skønt og samtidig meget udfordrende. Jeg har testet to produkter, som vil gøre enhver sommerferie med børn nemmere og samtidig skabe læring. Læs med for at finde ud af, hvorfor Krible Krable Kufferten og Biler – Magnetbogen er et hit i sommerferien.

En stolt dreng på vej hjem med sin Krible Krable Kuffert fra børnehaven.

Mor – ud og kig dyr? spørger sønnike med kufferten i hånden. Det er bestemt ikke første gang han stolt finder sin kuffert frem! Da han pakkede kufferten ud for første gang, og opdagede, hvad den indeholder, blev det med det samme hans nye yndlings legetøj. Ja så meget at han slet ikke kunne tales fra at tage den med i børnehaven dagen efter, hvor han stolt fremviste kufferten og dens indhold til børnene og pædagogen. Pædagogen blev også imponeret og spurgte faktisk min mand, hvor man kan få sådan en kuffert henne? Svaret er hos Ciha.

Men hvad er det lige der gør, at denne kuffert skiller sig ud? Og hvorfor er selv pædagogen, i vores drengs børnehave, imponeret over denne kuffert? Først og fremmest er det nok vigtigt at understrege at vores dreng går i en skovbørnehave. Han elsker at være udenfor. Og i sin fritid nyder han at lege udenfor. Det kan være på legepladsen eller at gå ture med os i skoven eller i parken, for at undersøge alt fra mos, til biller og myrer. Han synes mus er nuttet og elsker at kæle med dyr. Vores dreng er nysgerrig, og vi vil så gerne fange ham, lige der hvor han er! Derfor er både børnehaven og denne kuffert det perfekte match.

Krible Krable Kuffert på tur i parken.

I kufferten er der:
– 1 Kikkert med beholder
– 1 Forstørrelsesglas
– 1 Kompas
– 1 Lommelygte
– 1 Insektglas med forstørrelse
– 1 Pudseklud

Pakker kompasset ud fra Krible Krable Kuffert

Her får du en perfekt sprogkuffert med krible krable tema. Med kuffertens udstyr vækkes barnets nysgerrighed og lyst til at gå på opdagelse for at undersøge naturens planter og dyr. Det er en god mulighed for at skabe gode samtaler og samtidig styrke ordforrådet. Denne kuffert er 30 x 30 x 10 cm og bliver anbefalet til børn fra 3+

Vores oplevelse med Krible Krable Kufferten

Vi har oplevet at kufferten er god til at undersøge dyrene og planterne både i vores have, og også i parken samt skoven. Det er så hyggeligt for ham at gå på opdagelse. Det er som at gå på eventyr i naturen. Han kommer selv med kufferten og spørger tit om at komme ud at kigge på dyr. Og de få gange jeg spørger, kræver det slet ingen overtalelse! Normalt skal man forberede ham i god tid på skift i en aktivitet, ellers bliver han frustreret. Men her spæner han afsted og finder sin kuffert! Jeg tænker at generelt alle børn vil have glæde af denne her sag. Det skaber en masse begejstring, nysgerrighed og god mulighed for dialog. Den er også oplagt at tage med på ferie, for at undersøge hvilke dyr eller blomster der er i nabolaget. For mig er det lige så skønt at mærke sønnens begejstring, være nærværende, hygge og samtidig skabe læring. Kufferten giver børnene en oplevelse. Det er for min dreng, som at gå på eventyr.

Nå men tilbage til sønnens spørgsmål: Mor – ud og kig dyr? Jeg kigger på ham og siger selvfølgelig skat, når du har fået sko og jakke på. Vil du også have brød med til at fodre ænder? Jaaaaa! siger han. Så jeg pakker lidt brød og tænker at det kunne være hyggeligt at have lidt forsyninger med til hvis vi bliver sultne. I kufferten er der faktisk nok plads til lige at tage en lille bid mad med også. Så jeg pakker også en smoothie og ostehaps ned i kufferten til vores tur i parken.

Kufferten må ikke ligge under klapvognen!

Vi ruller afsted – ham i klapvogn, mens jeg skubber. På skødet af ham ligger kufferten. Den måtte jeg ikke lægge under klapvognen. Når vi kommer ned til søen, åbner han kufferten og tager kikkerten ud! Han spejder efter ænderne! Her finder vi ænder som svømmer på søen, og ænder der sover i vandkanten. Det er så hyggeligt at få en samtale igang. Og han pludrer løs. Når vi kommer tæt på ænderne der hviler sig i vandkanten siger han; shhhh and sover! Der kommer ænder hen til os, som han fodrer med det medbragte brød. Han lyser helt op: peger og snakker begejstret.

Finder ænder med kikkerten.

Efter at have fodret ænderne med det sidste brød, går vi tilbage til kufferten. Her finder han sin ostehaps at styrke sig på. Derpå tager han sit forstørrelsesglas og kigger på gruset i vejkanten. Her finder han et lille dyr. Jeg spørger ham, om han kan hente sit insektglas. Ivrigt trasker han tilbage til kufferten og henter glasset. Sammen får vi fanget det lille dyr. Vi sætter os på bænken for at undersøge det. Jeg hiver hans Krible Krable bog frem, som vi bladrer i, for at finde ud af hvilket dyr vi har fanget. Og der ud af det blå, peger han og siger den der! Ja skat, det er en bænke bidder. Vi læser rimen om bænkebidderne, lærer om hvor de gemmer sig og øver os i at sige bænkebidder. Så styrker han sig på en smoothie, mens han både studerer bænkebidderen i insektglasset med indbygget forstørrelsesglas og de to sider om den i bogen. Snakken går på alt fra store tænder, sten, og at bide i ting. Vi leger også at vi bider i bænken … disse er blot nogle af de ideer, der er i krible krable bogen, for at skabe en dialog.

Du kan læse omkring Krible Krable Bogen HER

Så pakker vi sammen. Sønnike tager stolt sin kuffert i den ene hånd, forstørrelsesglasset i den anden og fortsætter på opdagelse. Vi stopper op ved en rododendron busk. Han har fået øje på noget, der ligner en humlebi. Her fanger jeg den i insektglasset og lukker låget, før han kan undersøge insektet nærmere. Det kan godt være den er inde i glasset, men han ser ikke særlig tryg ud, da jeg fortæller ham, at den kan stikke. Derfor vælger jeg, at vi laver en lille stikke leg. Mens jeg summer som en humlebi nærmer min pegefinger sig hans arm. Idet den rammer hans arm ændrer jeg lyden, så det lyder, som om jeg stikker. Vi får masser af sjov ud af at stikke hinanden og lege at det gør ondt. Og det gør, at han endda vinker Hej Hej! til humlebien, når vi lukker den ud.

Vi lærer om humle bien som stikker

Så pudser han sit forstørrelsesglas med sin pudseklud, og pakker det i sin kuffert. Han hopper glad op i sin klapvogn, og vi triller afsted. Pludselig råber han STOP, MOAAAA! Han hopper ud af klapvognen og løber han til den første marguerit. Han plukker den, og det samme gør han med den næste. Så løber han tilbage til sin kuffert, beder mig om at åbne den, og tager insektglasset frem. Vi putter blomsterne i glasset. Han hopper op i klapvognen og undersøger dem. På vejen hjem snakker vi om blomster, hvilke farver de kan være, hvor de kan gro osv. Når vi ankommer derhjemme, løber han hen til far med sit glas og viser ham blomsterne. Vi henter Krible Krable Bogen, hvor han ivrigt peger på bænke bidderne og fortæller farmand om sit eventyr.

Efterhånden har vi været afsted en del gange og har fanget mariehøner, myrer, fjer osv. Vi har set måger, ænder, solsorte, blomster, sten og en masse andet. Lommelygten med dymo har bl.a været flittigt brugt i gemmelege og til hule byggerier. Jeg synes det er så hyggeligt og givende! Det hele værd. Og kufferten kommer med til alt, endda når vi skal på strøgtur….

Kuffert på strøgtur

Gør køreturen nemmere med en Magnetbog

Der er intet værre, end når køreturen ender i skrig, protester og spark mod sæderne. Her ville det være skønt, at have midler man kan tage i brug. Ting, der gør køreturen behagelig fra start af. Og det er her, vi blandt andet har haft gavn af magnetbøger. Man kan få dem i forskellige temaer:

Vi valgte Biler – Magnetbog, idet vores dreng er meget interesseret i al slags motoriserede køretøjer. Denne magnetiske, biltema bog indeholder 76 magneter, som er alt fra biler til udryknings køretøjer og lastbiler – you name it. Der er også skilte, lysreguleringer, mennesker, politibetjente og feks en hund. Selve bogen er magnetisk, og på den er der afbildet en by med et skønt vejnet, med snoede veje, rundkørsler, fodgængerovergangs felter, og forskellige byginger, så som et sygehus, en skole og en butik. Hele bogen kan klappes sammen. Da den har en magnetisk forhøjning i kanterne, kan alle magneterne holdes samlet inde i bogen, når den ikke er i brug. Klappet sammen måler bogen 21 x 25 cm og mens den udslået måler 25 x 67,5 cm. Den er nem at holde, selv mens han holdt den over hovedet, da han blev puslet, forblev magneterne på bogen. Det gør det hele nemmere, fordi der er styr på magneterne, så de ikke falder alle vegne mens bogen holdes skævt eller på hovedet. Derfor er bogen velegnet til at have med på farten. Jeg har ofte kun haft 5 – 10 magneter i bogen, for at gøre det nemmere at manøvrere rundt i byen, og for at skabe bedre fokus.

Biler – Magnetbog, nem at have med på farten og god underholdning.

Når sønnike alene leger med bogen, mens vi f.eks. kører bil, imiterer han alle de lyde de forskellige køretøjer laver. Han er også begyndt at lege fantasi lege, såsom at brandbilen slukker en ild på bogen. Dette kan vi understøtte, når vi sidder sammen med ham. Her har vi leget alt fra at redde en hund der er påkørt, ved at køre den med ambulancen til sygehuset. Vi har øvet os i at sige de lyde, forskellige køretøjer laver og i at benævne og kategorisere dem. Vi har også fanget tyven, med politibilen, gået i skole, kørt på knallert til butikken, osv… Der er mange timers leg i denne bog, og når først min dreng er gået i gang, er det svært at stoppe igen. Derfor kan jeg varmt anbefale dig, at købe denne bog i det tema, der fanger dit barn bedst. Om det er eventyr, Biler, bondegården eller et helt andet emne, gør det. De fleste magnetbøger hos Ciha koster faktisk kun 145 kr. Det er godt givet ud til både hygge derhjemme og på farten.

Ambulancen redder hunden i magnetbogen fra Ciha

Jeg håber du får en skøn ferie.
Tak fordi du læste med

Knus & Kram
x
Dorothea

Se flere billeder fra vores tur

På opdagelse med Krible Krable kuffert, kikkert og forstørrelsesglas

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.